Netværksgruppe for Mellemledere
Erhverv Norddanmarks faciliterede netværksgruppe for Mellemledere er et samlingssted for personer, der ønsker at have en platform for fortrolig sparring, få inspiration fra andre mellemledere, udveksle viden/erfaringer om ledelse, høre nye synsvinkler på egne problemstillinger og dele egen usikkerhed/sårbarhed i relation til mellemlederrollen.
Vores netværksgrupper, der typisk har otte-ti deltagere hver, sammensættes ud fra disse kriterier:
- Ud fra målgruppen med udgangspunkt i, at "lige børn leger bedst"
- Med deltagere som ikke er konkurrenter
- Ud fra størst mulig mangfoldighed
Netværksgruppen for mellemledere holder omkring fire møder årligt. Møderne faciliteres af en facilitator, hvis rolle er at sikre bedst muligt udbytte for deltagerne. Det er gruppens deltagere, der fastsætter dagsordenen for det enkelte møde. Møderne har nogle gange oplægsholdere. De fleste gange drøftes temaer, der er relevante for deltagerne og med udgangspunkt i egne cases.
Vores netværk er for vores medlemmer og prisen for deltagelse er 5.500 kr. ekskl. moms pr. år. Medlemskabet betales forholdsmæssigt og følger vores kontingentår, der starter på ny fra den1/7.
Den første mødegang er gratis, hvis du ikke ønsker at fortsætte i netværket.
Planlagte møder:
- 28. maj 2026
- 23. september 2026
- 18. november 2026
For yderligere information:
Sekretariatet
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk