Masser af erhvervsrelevante arrangementer
Erhverv Norddanmark gennemfører en lang række arrangementer af særlig interesse for medlemmerne – nogle med mange deltagere, andre rettet mod en snævrere kreds. Fælles er, at der er tid til netværk og samtale samt at indholdet er inspirerende og af højeste faglige kvalitet.
Vi er kendt for vores faste arrangementer, der alle samler et stort publikum, og et løbende arrangementsprogram, der ofte appellerer til en specifik gruppe af mindre størrelse.
Vores faste arrangementer, som typisk samler 150+ deltagere, omfatter nytårskuren med Aalborgs borgmester (januar), rådmandsmødet med Aalborgs øverste politiske ledelse (februar), generalforsamlingen med en eller flere erhvervsrelevante gæstetalere (marts) og Nordjysk Åbningsdebat med regionens folketingsmedlemmer (september). Desuden er erhvervsturen til København et tilbagevendende programpunkt.
De løbende arrangementer henvendt til 20-30+ deltagere omfatter især oplæg om aktuelle eller på anden måde relevante emner, virksomhedsbesøg og erhvervsture med fokus på temaer som salg og marketing, HR og rekruttering, ledelse og arbejdsmiljø, digitalisering, grøn omstilling/ESG/bæredygtighed samt eksport og internationalisering
Kommende arrangementer:
Få finansiering til din virksomheds næste vækstrejse
Mange virksomheder har ambitionerne, men mangler den rette finansiering til at tage det næste skridt. Til dette arrangement sætter vi fokus på, hvordan virksomheder kan styrke deres kapitalgrundlag og skabe de bedste forudsætninger for vækst.
Læs mere
Erhverv Norddanmarks Seniorgruppe - besøg hos Tamu Aalborg
Besøg hos TAMU Aalborg med Seniorgruppen
Læs mere
Første møde i netværksgruppen Værdiskabende HR
På dette morgenmøde mødes netværksgruppen Værdiskabende HR til deres første møde. Hvis du er interesseret i at deltage, er du velkommen til at række ud.
Læs mere