Netværksgruppe for Indkøb
Erhverv Norddanmark er i færd med at etablere en faciliteret netværksgruppe med fokus på Indkøb. Netværksgruppen henvender sig til indkøbsansvarlige, der vil styrke indkøbets bidrag til konkurrenceevne, robusthed og bæredygtighed.
Hensigten med netværksgruppen er at diskutere best practice og arbejde med konkrete problemstillinger fra hverdagen. Blandt fokusområderne forventes at være kategori- og leverandørstyring, forhandling og kontrakter, total cost of ownership, sourcingstrategi, compliance og risikostyring, leverandørperformance, ESG-krav og dokumentation samt digitalisering af indkøbsprocesser.
Vi sigter efter at medvirke til at netværksgruppens medlemmer får bedre aftaler og leverandørsamarbejde, lavere risiko i forsyningskæden samt stærkere interne processer og styring.
Netværksgruppen, der består af 8-12 deltagere, mødes 4-6 gange om året.
Vores netværk er for vores medlemmer og prisen for deltagelse er 5.500 kr. ekskl. moms pr. år. Medlemskabet betales forholdsmæssigt og følger vores kontingentår, der starter på ny fra den1/7.
Den første mødegang er gratis, hvis du ikke ønsker at fortsætte i netværket.