Vi skal sikre vedvarende energi til hele landet

Vi skal sikre vedvarende energi til hele landet - og det kræver et nyt blik på elnettet 

Af Jesper Vinter Barslund, bestyrelsesformand elnetselskabet N1 & Rasmus Haugaard, formand i Erhverv Norddanmark

Begrænsninger i elnettets motorveje har afskåret flere dele af landet i den statslige screening for energiparker på land. Det er uhensigtsmæssigt at afskære kommuner, som gerne vil gå forrest i den grønne omstilling. Derfor skal vi se mod alle dele af elnettet, og hvordan grønne industriparker, lagring og delvis nettilslutning kan sikre vedvarende energi til hele landet.

Vi står i Danmark over for en massiv udbygning af vedvarende energi, fordi vi ser ind i en historisk vækst i elforbruget. Det stiller helt nye krav til energisystemet og dets grundsten: Elnettet. Og selvom vi i Danmark egentlig er privilegeret af et veludviklet net, begynder vi at se dets begrænsninger.

Det ser vi også i den statslige screening for energiparker på land. Her har kommuner og opstillere indmeldt arealer, som de mener er velegnede til vedvarende energi. Den oprindelige screening resulterede i 188 arealer, men kun 32 arealer indgår i den endelige politiske aftale. En stor del af arealerne er frasorteret, fordi eltransmissionsnettet – elnettets motorvej – simpelthen ikke har “plads nok” til at tilslutte de nye grønne projekter. Det gælder særligt i Nordjylland, på Fyn og på Lolland.

Det udgør både en udfordring for at sikre nok grøn strøm og for sammenhængskraften i Danmark. De kommuner, som afskæres, risikerer nemlig at gå glip af den vækst, som følger med den grønne omstilling. Det er vi nødt til at ændre.

Det oplagte svar er, at transmissionsnettet, der ejes og drives af det statslige Energinet, skal udbygges, og at det skal ske hurtigt. Det kræver, at politikkerne tør se på rammerne for Energinets investeringer, så Energinet kan tage større risiko og bygge ud til at understøtte fremtidens energisystem.

Transmissionsnettet er en stor del af løsningen, men også alene et for ensidigt fokus. Når staten i 2024 igen åbner for nye ansøgninger til energiparker, bør metoden for screening derfor justeres. Der bør åbnes for også at se i retning af kapaciteten i distributionsnettet – elnettets ‘landeveje’ og ‘villaveje’, så der også screenes for ledighed her.
Samtidig bør screeningen se i retning af netaflastning og nye løsninger, som kan sikre hastighed i den grønne omstilling. Vi vil her pege på tre tiltag:

• Grønne industriparker, hvor forbrug og produktion placeres sammen, reducerer behovet for at transportere strømmen lige så langt, og mindsker derfor belastningen af det eksisterende elnet. GreenLab Skive står som et levende eksempel på en grøn industripark, og i den fremadrettede screening for energiparker bør fordelene ved samplacering tænkes ind.
• Lagring af energi stabiliserer og aflaster elnettet på tidspunkter, hvor dets kapacitet er fuldt udnyttet. Men der er brug for at opdatere rammerne for tilslutning og drift af batterier, så teknologien for alvor kan bidrage til at aflaste elnettet og sikre mere vedvarende energi. Både indenfor og udenfor energiparker.
• Udvidet brug af delvis nettilslutning står som et tredje, afgørende tiltag. Her tilsluttes vedvarende energianlæg elnettet, men kan afkobles eller nedreguleres i perioder, hvor elnettet er særligt belastet. Det findes allerede på distributionsniveau, så nu skal transmissionsniveauet bare med.

I kombination vil grønne industriparker, lagring og udnyttelse af delvis nettilslutning være effektive greb til at realisere flere store vedvarende energianlæg - også der, hvor elnettet er udfordret, men det lokale ønske om at lægge areal til vedvarende energi er stor. Vi må ikke afkoble dele af landet fra den vækst, som udbygningen af vedvarende energi kan medføre. Det er et samfundsansvar.

Det er også en mulighed. For at sikre nok grøn strøm, lokal vækst og arbejdspladser. Den mulighed håber vi, at regeringen vil gribe i samarbejde med energibranchen, produktionsvirksomhederne og kommunerne.