hvid pil Arrangementer

Året igennem masser af arrangementer af særlig interesse for medlemmerne


hvid pil Erhvervspolitik

Vi realiserer erhvervspolitiske mærkesager af relevans for Nordjylland


hvid pil Elevate

Mød vores netværksgruppe for regionens yngre talenter og ildsjæle


hvid pil Nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og læs de seneste debatindlæg


Member to member

Gode tilbud fra medlem til medlem - skal vi ha' dit med?

hvid pil Partner

Bliv partner - og læs mere om Erhverv Norddanmarks partnere


hvid pil Medlemskab

Sådan kommer du med, det får du ud af det og så lidt koster det


International

We aim to be the region’s most significant business organisation

hvid pil Kontakt

Mød vores medarbejdere og se kontaktinformation her


150 år som motor for by og region

Af Rasmus Haugaard, formand for Erhverv Norddanmark

Der er en nær forbindelse mellem Aalborg Handelsskole, som i disse dage fylder 150 år, og den forening, der nu bærer navnet Erhverv Norddanmark: Få er i dag bevidste om det, men Aalborg Handelsskole var i sine tæt ved første 100 år privatejet – med byens erhvervsforening som væsentligste bidragsyder. 

Med tanke på den fremtrædende rolle som handelsby, som Aalborg allerede havde indtaget gennem århundreder, var det ikke så underligt, at der for halvandet århundrede siden blev taget initiativ til en handelsskole.

I årene op mod 1800 var Aalborg-købmændenes ry og anseelse vokset i en grad, at købmandsdrenge fra hele landet stod i kø for at få læreplads hér. Fra 1830 til 1875 var der adskillige kortlivede forsøg på at etablere handelsskoler, men byens købmænd vedblev at foretrække mere private oplæringsformer. Den udbredte tanke synes dog at have været, at uden skole går det ikke. Og i 1875 stiftede Herman Møller så Aalborg Handelsskole og Handelsinstitut. Og den fik fat. Faktisk i en grad, så den hurtigt fik konkurrence af Aalborg ny Handelsskole. I 1901 fulgte endnu én – og snart også en handelshøjskole. 

Om end navnet dengang var et andet, bakkede Erhverv Norddanmark økonomisk op med betydelige driftstilskud til alle skolerne, og i 1879 opnåede Herman Møllers skole som den første i provinsen desuden tilskud fra staten. 

I løbet af de følgende årtier overtog Herman Møller handelshøjskolen og fandt en god arbejdsdeling med en af de andre handelsskoler. 

Det var specielt for Aalborg, at der ikke alene var to handelsskoler, men også at de blev drevet som private så længe. Tanken om at samle dem under én hat var dog nærliggende. Det skete i 1953, hvor vi formelt overtog skolerne og videreførte dem under navnene Aalborg Handelsskole og Aalborg Handelshøjskole. Vores daværende skoleudvalg fik det økonomiske ansvar for driften af skolerne – og kun et par år senere var vi stærkt involveret i realiseringen af den nye skolebygning i Saxogade.

I 1972 fulgte endnu en milepæl, da al handelsundervisning blev samlet på Aalborg Handelsskole – nu som en selvejende institution. Det var i øvrigt samme år, at vi så frugten af et tæt samarbejde mellem skolen og erhvervslivet om realiseringen af de mangeårige planer om etablering af et universitet i Aalborg. Som en naturlig konsekvens af dette blev handelshøjskolens HA-studium en del af det samfundsvidenskabelige område, mens korrespondentuddannelserne senere blev en del af det humanistiske.

Erhverv Norddanmark har altså været med i Aalborg Handelsskolens liv siden etableringen. Vi har stadig plads i skolens bestyrelse og vi ser fortsat os selv som en del af den skole, der i høj grad har præget erhvervsuddannelserne i Aalborg.

I dag spiller Aalborg Handelsskole en central rolle i både ungdomsuddannelser og efteruddannelse, og den er blevet en af de vigtigste uddannelsesinstitutioner i byen og regionen, der uddanner til meget andet end ”købmand”. 

Båndet til det grundlæggende købmandskab har vi dog som by stadig. Endda i udpræget – men måske også – overset grad. Blandt nutidens politikere er det populært at tale om grøn omstilling og de erhverv, der knytter sig til det – blandt andet energi, digitalisering, bæredygtighed og kommunikation. Men ser man på virkeligheden omkring os, er det min påstand, at Aalborgs erhvervsliv i højere grad – og mere end nogen anden større by i Danmark – er præget af merkantilisme. Af handel. 

Vi er hjemby for Europas største koncentration af el-handelsvirksomheder – blandt andre Centrica, Norlys og Balyashny. Vi er hjemby for en ligeledes uhørt stor koncentration af virksomheder indenfor fødevarehandel, for med oprindelse i Emborg har vi i dag virksomheder som Nowaco, Tomex, ESS Food og CM Foods. Læg dertil en række virksomheder indenfor handel med medicinaludstyr. Og ikke mindst Coolshop, der på samme vis køber og sælger – og hvor CEO og ejer i øvrigt ofte præsenterer sig med titlen købmand.

Det er måske ikke så politisk hypet eller grønt. Men det er Aalborg. Det er handel. Og det er DNA’et fra en af de første, driftigste og bedste handelsskoler i Danmark. 

Det er godt gået af fødselaren. Og den skal fortsætte. Forsætte med at fastholde unge i Aalborg – og tiltrække andre hertil. Være et springbræt for de studerende, der kan lægge fundamentet til deres arbejdsliv – uanset om drømmen er at blive selvstændig, gøre karriere i erhvervslivet eller læse videre på universitetet.

Og for erhvervslivet skal Aalborg Handelsskole vedblive at være garant for, at vi får medarbejdere med både de klassiske kompetencer og nye såsom digitalisering og internationalt udsyn. Netop de færdigheder, der er afgørende, hvis Aalborg skal klare sig i en verden, hvor forandring går hurtigere end nogensinde.

Aalborg Handelsskole skal fortsat være en motor, der driver byen og regionen fremad. 

Jeg er ikke i tvivl om, at de kommende mange år vil bekræfte os i, at det var en klog investering at påtage os rollen som fødselshjælper dengang. Så tak for samarbejdet gennem 150 år. Og tak fordi vi fortsat må være med til at præge skolens udvikling.

Relaterede
nyheder

1757073983834
8. september 2025

150 år som motor for by og region

Der er en nær forbindelse mellem Aalborg Handelsskole, som i disse dage fylder 150 år, og den forening, der nu bærer navnet Erhverv Norddanmark: Få er i dag bevidste om det, men Aalborg Handelsskole var i sine tæt ved første 100 år privatejet – med byens erhvervsforening som væsentligste bidragsyder.

Læs mere