Erhvervspolitisk indflydelse
Erhverv Norddanmark bidrager til realisering af erhvervspolitiske mærkesager, der er relevante for medlemmerne og nordjysk erhvervsliv i bredere forstand.
Vi udøver vores erhvervspolitiske indflydelse gennem
- direkte påvirkning af politiske beslutningstager
-
målrettet kommunikation med kant
- større erhvervspolitiske arrangementer med en høj grad af relevans
Da det, der har udviklet sig til Erhverv Norddanmark, blev grundlagt omkring 1431, var det et lav for Aalborgs købmænd. En organisation med fokus specifikt på det, der optog dem. I dag samler vi en bred vifte af virksomheder og enkeltpersoner inden for handel, industri, service og liberale erhverv i hele regionen. Nu er blikket rettet mod aktivt at medvirke til, at Nordjylland er attraktiv at drive og udvikle virksomhed i.
Den lokale og regionale erhvervspolitiske påvirkning sker såvel bilateralt som gennem vores relationer og repræsentationer samt i funktionen som bindeled mellem det regionale erhvervsliv og Christiansborg.
Når vi kommenterer, konstruktivt kritiserer og roser væsentlige forhold af betydning for erhvervslivet i Nordjylland, sker det med kant, i en moderne tone og form og i høj grad frigjort fra tradition og vane. Vi kommunikerer gennem egne nyhedsbreve, massemedier samt sociale medier, hvor vi er vedvarende og mærkbart til stede. Vi afsøger løbende mulighederne i nye egne kommunikationsfora.
Vi tilrettelægger og gennemfører større erhvervspolitiske arrangementer, der er omdrejningspunkter i nordjysk erhvervspolitik. Disse arrangementer er iscenesat og styret på højeste niveau, så både politikere, deltagere, medier og kommuner/region oplever dem som nødvendige.