EUR1 certifikat
Hvad er et EUR1 certifikat?
EUR 1 er et varecertifikat, der udstedes af myndighederne i eksportlandet. Certifikatet bruges til at dokumentere, hvor en vare kommer fra og dens oprindelse - og derfor kan indføres med lavere told eller helt toldfrit. Varer fremstillet i EU eller andre lande, som EU har indgået en toldfrihedsaftale med, skal dokumentere oprindelsen med et EUR 1 certifikat.
Certifikatet anvendes ved international varetrafik, og er mest anerkendt som et dokument, der anvendes juridisk ved internationale handelstransaktioner ved ydre handel.
Hvornår bruges et EUR1 certifikat?
EUR 1 certifikatet bruges, når varer skal eksporteres til bestemte lande uden for EU, i de tilfælde hvor varen kan opnå oprindelse ifølge en præferenceaftale. Det bruges især indenfor rammerne af adskillige bi- og multilaterale aftaler af det pan-europæiske præference system (European Union Association Agreement).
Hvilke betingelser skal være opfyldt?
For at ansøge om et EUR1 Certifikat skal ansøgeren (eksportøren) være i stand til at bevise varens oprindelse. Dette gøres ofte ved at medsende leverandørfakturaen, hvoraf varens oprindelse fremgår. Dette kaldes leverandørens deklaration (Supplier Declaration - SD).
Eksportøren udfylder dernæst EUR 1 formularen og afleverer den til den relevante myndighed, sammen med fakturaen fra leverandøren.
Myndigheden godkender derefter formularen med et stempel, og sender den tilbage til eksportøren.
Bestemte betingelser skal dog være opfyldt, før EUR 1 certifikatet kan udstedes:
- Eksportøren skal være sikret, og skal kunne dokumenteres med et Movement Reference Number på en eksportangivelse
- Varerne skal opfylde oprindelsesreglerne i den relevante frihandelsaftale
- Virksomheden skal kunne dokumentere varernes præferentielle oprindelse
- Varerne skal være enten fuldt ud fremstillet eller tilpas be- eller forarbejdet i henhold til den relevante frihandelsaftale
Et EUR1 Certifikat skal udfyldes med disse oplysninger:
- Navn og adresse på eksportøren og modtageren
- Løbende nummerering af varesalg (Kollinummer/antal kolli/vareart)
- Attest fra SKAT
- Varens oprindelsesland
- Modtagerland
- Bruttovægt/kg
- Fakturanummer/dato
Med denne video får du en hurtig og nem gennemgang til bestilling af dit EUR1 certifikat: Sådan bestiller du et EUR1 certifikat
Se vores prisliste her. Bemærk at medlemmer af Dansk Erhverv opnår rabat på udstedelse af alle dokumenter.