Sted
Redmark
Hasserisbymidte 6
9000 Aalborg
Pris
Gratis for medlemmer.
Tilmelding
Tilmelding via linket:
https://redmark.dk/event/overvejer-du-salg-af-din-virksomhed-nu-eller-paa-sigt/
Overvejer du salg af din virksomhed – nu eller på sigt?
Et virksomhedssalg er for de fleste ejerledere den største økonomiske beslutning i livet. Alligevel bliver processen ofte først konkret, når en køber banker på døren – eller når tiden pludselig føles rigtig.
Men værdien af en virksomhed skabes ikke i forhandlingslokalet. Den skabes i årene op til.
Markedet for virksomhedsoverdragelser er i konstant bevægelse, og den afgørende faktor er næsten altid virksomhedens egen robusthed, skalerbarhed og dokumenterede indtjening. Med den rette salgsmodning kan man ikke alene øge prisen, men også forbedre vilkår, reducere risiko og styrke sin forhandlingsposition markant.
På dette morgenmøde sætter Redmark sammen med Erhverv Norddanmark fokus på hele rejsen:
Fra de første overvejelser om salg, over værdiansættelse og forhandling, til closing – og ikke mindst det strategiske forarbejde, der kan gøre forskellen på en god handel og en optimal handel. Samt giver dig svarende på helt centrale spørgsmål som:
- Hvad kigger køber konkret efter?
- Hvilke parametre øger værdisætningen?
- Og hvad koster det at være uforberedt?
Uanset om du planlægger salg inden for få år eller blot ønsker at gøre din virksomhed mere attraktiv og robust, giver indsigt i salgsmodning et stærkere strategisk afsæt.
Vi glæder os sammen med Redmark til at byde dig velkommen til en formiddag med konkrete perspektiver, praktiske erfaringer og mulighed for sparring.
![]()
PROGRAM
08.30: Kaffe og netværk
08.45: Velkomst
08.50: Oplæg ved Asbjørn Ottilius og Jacob Kallestrup fra Redmark Consulting
- Værdiansættelse: hvad bestemmer prisen?
- Typiske multipler og hvad de afhænger af
- Normalisering: hvad justeres der for (og hvorfor)
- Vilkår der påvirker handlen: earn-out mv. - Transaktionsprocessen: fra første overvejelser til closing
- Overvejelser og beslutning om salg
- Forberedelse og opstart af proces
- Market sounding og hvordan vi kan gå i markedet
- Køberdialog og forhandling
- Signing og closing
- Salgsmodning og værdiforøgende aktiviteter
- Hvad salgsmodning er, og hvorfor det påvirker værdiansættelsen og vilkår
- Typiske værdiforøgende aktiviteter før salg
- Faldgrubber og hvad man skal undgå
09.45: Kaffe og netværk
10.00: Tak for i dag
Vi gør opmærksom på, at fotografering kan finde sted under arrangementet, hvor billederne kan blive brugt i Redmarks og Erhverv Norddanmarks markedsføring. Hvis du ikke ønsker at blive fotograferet, beder vi dig venligst om at række ud til os på dagen.
Tilbage til arrangementsoversigt
Andre
arrangementer
Fleksenergi: Elektrificering af fjernvarme – fra strategiske overvejelser til praktisk udførelse
Vi inviterer inden for hos Aalborg Forsyning, der præsenterer projekter og deler erfaringer med elektrificeringen af fjernvarmeproduktionen.
Læs mere
Folkemødet på Bornholm
Igen i år tager Erhverv Norddanmark til Folkemødet på Bornholm. Vi flyver tur-retur samme dag i eget fly og oplever solskinsøens program spækket med spændende indslag - og naturligvis mulighed for at netværke og nyde god mad undervejs.
Læs mere
HR- og AI-muligheder
Bliv klogere på, hvordan du kan få effekt med AI i HR-regi.
Læs mere