Til lykke hele Danmark, Himmerland og Vendsyssel

Af formand Rasmus Haugaard, Erhverv Norddanmark

Allerede da Limfjordstunnellen blev indviet 6. maj 1969, sagde Aalborgs daværende borgmester Thorvald Christensen i Aalborg Stiftstidende: "Imidlertid tror jeg ikke, at den årrække i hvilken Limfjordstunnelen vil være tilstrækkelig, er ret lang, og mit ønske er da også at det udvalg, der nu så godt har gennemført dette arbejde, får lov at fortsætte med undersøgelser til løsning af spørgsmålet om yderligere en forbindelse over Limfjorden."

Dette udsagn lå i direkte forlængelse af det egnsplanarbejde, som 20 af de daværende kommuner i Aalborgomra°det igangsatte i 1967-1968 og hvori det konkluderedes, at der i løbet af 15-20 år ville blive behov for endnu en forbindelse over Limfjorden.
 
Som bekendt er det først i disse dage - ikke efter 15-20 år, men med en tidshorisont på mere end et halvt århundrede - at Folketinget med vedtagelsen af anlægsloven for Den Tredje Limfjordsforbindelse gør intentionerne til virkelighed.
 
Man kan ikke sige andet, end at det har været et endog meget grundigt arbejde, der har banet vejen for den nye forbindelse. Undervejs har man minutiøst vurderet en række alternativer og der er blevet gennemført et utal af analyser - og skrevet og sagt ufattelig meget om det, der måske kunne blive den nye vejforbindelse ved Aalborg.
 
Rapporten fra 1968 pegede pa° en omfartsvej vest om Hasseris og Sundby-Hvorup med en fjordkrydsning vest for Mølholm som en mulig løsning. Derefter forløb en længere årrække, hvor der ikke var meget udvikling i sagen. Først i 1989 - altså 20 år efter indvielsen af Limfjordstunnelen - blev der af Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt igangsat en undersøgelse for at vurdere, om de hidtil gældende arealreservationer til en ny forbindelse fastlagt i begyndelsen af 1970'erne fortsat skulle opretholdes. Man så på 9 mulige linjeføringer - og undersøgelserne omfattede alt fra trafikale effekter, miljøeffekter og besejlingsforhold til geotekniske forhold, anlægstekniske løsninger samt anlægs- og driftsøkonomi.
 
I 1993 lagde amtsrådet sig så fast på linjerne Egholm Øst, Lindholm, Karolinelundsvej og en paralleltunnel som mulige løsninger. Nordjyllands Amtsra°d og Aalborg Byra°d besluttede sig først i begyndelsen af det nye årtusinde for Egholmlinjen, hvilket skete på baggrund af en VVM-redegørelse udarbejdet i 2002-03.
 
I 2012 var arbejdet på langt, at Vejdirektoratet kunne anbefale Egholmlinjen og to år senere var der politisk flertal på Christiansborg for denne løsning. Igen gik det langsomt og først i 2018, da Aalborg Kommune og erhvervslivet aftalte at øremærke 600 mio. kr. fra den erhvervsrettede særskat dækningsafgiften, kom der skub i tingene.
 
Efter en opdatering af VVM-redegørelsen i 2021 så det ud til, at anlægsloven var lige på trapperne, men det er ikke altid, at Christiansborg agerer, som man forventer - således heller ikke i denne sag. Nu er vi der imidlertid endelig: Ved Folketingets tredje og sidste behandling af anlægsloven.

I Erhverv Norddanmark har vi som erhvervslivets samlende talerør selvsagt fulgt udviklingen tæt og undervejs gjort vores til, at det store infrastrukturprojekt kunne komme tættere på en realisering. Et blik på de seneste 20 års beretninger aflagt af skiftende formænd taler deres tydelige sprog om de frustrationer, der har været i relation til den nye forbindelse:

• Karen Melson 2004: Vi opfordrer til at tage spørgsmålet op hvor som helst og når det som helst det er relevant - ikke mindst i dialogen med de folkevalgte.
• Erik B. Hansen 2008: En god, sammenhængende infrastruktur er en forudsætning for at Nordjylland kan blive ved med at udvikle sig - specielt i lyset af planerne om udbygning af infrastrukturen syd for vores region.
  
  
• Steen Royberg 2016: Vi glæder os over, at der langt ind i regeringen nu er lydhørhed, når det gælder denne afgørende sikring af Nordjyllands fortsatte udvikling, men er ikke tilfredse med, at der mangler den fornødne velvilje til at finde finansieringen.
  
  
• Steen Royberg 2018: Den politiske proces tager lang tid og derfor er det nu, vi skal have det nødvendige juridiske grundlag på plads. Vi er helt på det rene med, at det ikke nødvendigvis er statskassen alene, der skal betale forbindelsen.
  
  
• Rasmus Haugaard 2020: Som tingene står lige nu, er Den Tredje Limfjordsforbindelse taget af bordet igen. Transportministeren vil begynde forfra. Vi skal have politikerne på Christiansborg til at begribe, at den manglende forbindelse er en uacceptabel behandling af en hel landsdel, der efterlades med en grad af sårbarhed, som fra det ene øjeblik til det andet kan ramme såvel virksomhederne som borgerne i almindelighed.
  
  
• Rasmus Haugaard 2021: I april fremlagde regeringen sit oplæg til en infrastrukturplan, og det var med lettelse, at vi kunne konstatere, at Den Tredje Limfjordsforbindelse nu er en politisk realitet.

Det er et faktum, at velfungerende infrastruktur øger et fællesskabs samlede værdi, så alle vil ultimativt drage fordel af Den Tredje Limfjordsforbindelse. Nogle har argumenteret, at det mest af alt vil gavne Aalborg, men den nye forbindelse handler faktisk lige så meget om Vendsyssel - og om den nordjyske helhed og dennes sammenhæng med det øvrige Danmark. Det skyldes, at optimal infrastruktur er en forudsætning for, at et område kan fungere. Sørger man ikke for løbende at vedligeholde og udbygge infrastrukturen, gør man sig skyldig i at save et område af resten af landets udvikling.
 
Den Tredje Limfjordsforbindelse vil gavne langt hovedparten af borgerne i regionen, for det handler ikke blot om, at Vendsyssel fortsætter med at være en del af Danmark, men også at varer og personer nemt og ubesværet kan flyttes ind og ud af og rundt i regionen. Desuden: Det er velkendt, at mange medarbejdere i nordjyske virksomheder pendler fra én kommune til en anden - og for stadig fleres vedkommende på tværs af Limfjorden. Det kan de ikke blive ved med, hvis de ikke kan stole på en sikker og sammenhængende infrastruktur.

Nu er vi der så endelig, næsten på datoen for 1969-udtalelsen fra Aalborgs daværende borgmester. I maj 1969 var det Kong Frederik IX, der kunne foretage den officielle indvielse af Limfjordstunnelen med disse ord:

"Idet jeg nu klipper snoren over mellem fortid og nutid, ønsker jeg, at tunnelen må repræsentere historie og fremskridt. Til lykke hele Danmark, til lykke Himmerland, til lykke Vendsyssel."

I Erhverv Norddanmark ser vi frem til, at det med Kong Frederik X's underskrift på anlægsloven vil være muligt omkring 2034 at indvi Den Tredje Limfjordsforbindelse med en lignende lykønskning til Nordjylland og Danmark som helhed.