Fleksenergi - netværksgruppe for fjernvarme og energi
Fleksenergi er en specialiseret nordjysk netværksgruppe for fjernvarme- og energibranchen. Der er tale om et selvstændigt netværk, der drager fordel af fælles administration med Erhverv Norddanmark.
De lokale nordjyske varme- og kraftvarmeværker udgør netværkets fokusområde. Gennem aktiviteter, workshops og projekter medvirker værker, private virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner mv. sammen til at skabe nye løsninger på konkrete problemer og udfordringer med relevans for branchen.
Netværkets DNA er:
- Stærkt erhvervsnetværk med offentlige og private partnere
- Nye relationer og partnerskaber
- Samarbejde, tillid og fællesskab
- Bottom-up tilgang
Netværket og dets medlemmer har siden stiftelsen i 2011 medvirket til at skabe nye konkrete løsninger indenfor fjernvarmeteknologi, software, styring og overvågning, analyser og optimering af fjernvarmesektoren.
Flere af de kommercielle medlemmer har i forbindelse med diverse projekter fået ny- eller videreudviklet produkterne til gavn for salg og bundlinje. Fleksenergi løser praktiske problemer til gavn for fjernvarmen og breder gerne disse ud til hele fjernvarmemarkedet. Desuden har netværket gennem fælles projektansøgninger formået at trække støttebeløb til regionen i forbindelse med diverse innovation- og energioptimeringsprojekter fra EU, EUDP og andre støtteordninger.
Fleksenergi optager gerne nye medlemmer, der ved betaling af sædvanligt kontingent får såvel medlemskab af netværksgruppen som af Erhverv Norddanmark.
For yderligere information:
Sekretariatet
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk