Vil vi vinde eller tabe arbejdspladser?

Vil vi vinde eller tabe arbejdspladser?

Uddrag af formand Rasmus Haugaards indlæg til Erhverv Norddanmarks nytårskur 2025

Fra 2008 til 2023 oplevede Aalborg en kraftig vækst i befolkningstallet, idet flere end 28.000 flyttede til kommunen. Årsagen var i al væsentlighed en kraftig vækst på Aalborg Universitet – med deraf afledte virkninger for undervisere, håndværkere, servicefag, restaurationer, supermarkeder – og ikke mindst for tiltrækning af virksomheder og arbejdskraft.

I 2024 vedtog Folketinget imidlertid en universitetsreform, som vil ramme Aalborg og Region Nordjylland som en hammer. Over de næste år vil antallet af studerende falde markant og dermed påvirke befolkningstallet og alt andet i Aalborg negativt. 

Med andre ord: Det som har båret os frem hidtil, kommer ikke til at gøre det fremover.

Der er ikke tvivl om, at Aalborg Universitet har været den væsentligste drivkraft bag fremgangen i Aalborg og at det er slut for en rum tid. At regionen samlet set er kraftigt udfordret. Og at vi som region sakker voldsomt bagud sammenlignet med Region Midt og resten af landet. Både på tilflytning, produktivitet og jobskabelse.

Mit spørgsmål til Aalborgs borgmester, rådmændene, byrådspolitikere og regionrådsformanden er derfor: Vil I om 10 år se tilbage på en tid med fremgang – med et Aalborg og et Nordjylland som har flyttet sig og fortsat repræsenterer et attraktivt sted at leve, bo og arbejde – så kommer I til at gennemføre forandringer. 

I min første nytårstale i 2020 sagde jeg, at hvis vi skal gøre os forhåbninger om at skabe en selvbærende vækst i tilflyttende virksomheder, skal vi fra kommunal side gøre det 20% bedre end Aarhus og Trekantområdet. Virkeligheden i dag er, at vi gør det 20% dårligere. Hvis ikke værre endnu.

Det er mig en gåde, hvorfor der ikke i det fulde ansvarlige politiske spektrum handles på dette. Skiftende borgmestre og rådmænd har over årene bedyret deres vilje, men den bedyrede fremgang er endt i tilbagegang. I mange kommuner ville det føre til krisemøder og krav om kraftige omlægninger. I Aalborg trækkes der på skulderen. Det kommer ikke i nærheden af et byrådspunkt.

I By- og Landskabsforvaltningen er der pr. 1. januar indført en ny organisering og 1. december 2024 fik vi igen en stadsarkitekt. Den nye organisering svarer til det, som Erhverv Norddanmark i flere høringssvar og uopfordrede henvendelser til kommunen har ønsket. Og det rummer strukturelt kimen til at kunne sagsbehandle mere effektivt. Helt perfekt ville det have været, hvis også Klima- og Miljøforvaltningen var blevet en del af dette. Det sker pr. 1 januar 2026, og vil bringe os det sidste stykke mod en rigtig struktur, der sikrer én indgang for erhvervslivet. 

Oprettelsen af en Klima- og Miljøforvaltning var en gigantisk fejl, hvis negative konsekvenser for udviklingen i Aalborg ikke kan overvurderes. Og den har også været et eksempel på, hvorledes en forvaltning kan udvikle sig negativt, når den i et årti ledes af den yderste venstrefløj. Der hersker i dag en politiseret kultur præget af mangel på respekt for regler, lovgivning og almindelige principper for offentlige myndigheders virke. 

For os er det derfor et kardinalpunkt, at den indgåede politiske aftale om nedlæggelse af Klima- og Miljøforvaltningen opretholdes og implementeres efter kommunalvalget.

Organisation og sagsbehandlingstider er kun en del af problemet. Og efter vores opfattelse ikke den afgørende faktor for, hvorfor Aalborg Kommunes sagsbehandling rangeres så utroligt lavt. Det handler i højere grad om kultur og indhold.

Jeg savner klare, tydelige politiske erklæringer om, at effektivitet og mod til at træffe beslutninger er retningen – frem for at enhver sten vendes og højeste standard holdes. Der er ikke krav om, at alt skal belyses, før en afgørelse kan træffes. Det er tilstrækkeligt, at en sag er forsvarlig oplyst. Herefter kan tilladelsen udstedes og man kan komme videre til næste sag. 

By- og Landskabsforvaltningen er i dag præget af en kultur, hvor man nærmest fornemmer en frygt for at træffe en afgørelse. Og et fravær af mod til at gøre noget som helst andet end det 100% sikre. Suppleret af en omfattende intern regulering, som lægger sig oven på lovgivningen – overimplementering. Det er lammende for beslutningskraften. I både tid og indhold. 

Vi står på tærsklen til et kommunalvalg og månederne frem til da vil være valgkamp. Det er vores håb og opfordring, at politikere vil gå til valg på – og af vælgerne blive tildelt et mandat til – at skabe de forandringer der skal til, for at vi som region og regionshovedstad på ny kan gøre os gældende på den danske og internationale scene.

For otte år siden kaldte Jyllands-Posten på lederplads med slet skjult misundelse Thomas Kastrup-Larsen borgmester for den ”volumensyge” Aalborg Kommune. Dengang lå Aalborg i overhalingsbanen med en byudvikling og en vækst, der kunne sætte spørgsmålstegn ved styrkeforholdet mellem de jyske vækstcentre. Sådan er det ikke længere. Men det kan blive det igen. Hvis der er politisk mod og vilje til at tale og handle på det, som er signifikant, men ikke nødvendigvis populært. 

Turbokyllingers velfærd, kolonihaver og koncerter i Kildeparken er på visse måder interessante emner, men de er uden betydning for Aalborgs og regionens velstand. Kun flere arbejdspladser – så vellønnede som muligt – kan øge den samlede kage, som vi alle – borgere, virksomheder og det offentlige – skal leve af. 

Derfor vil jeg gentage statsministerens spørgsmål i nytårstalen – rettet til politikerne som en krystalklar opfordring: Vil vi vinde eller tabe arbejdspladser?