hvid pil Arrangementer

Året igennem masser af arrangementer af særlig interesse for medlemmerne


hvid pil Erhvervspolitik

Vi realiserer erhvervspolitiske mærkesager af relevans for Nordjylland


hvid pil Elevate

Mød vores netværksgruppe for regionens yngre talenter og ildsjæle


hvid pil Nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og læs de seneste debatindlæg


Member to member

Gode tilbud fra medlem til medlem - skal vi ha' dit med?

hvid pil Partner

Bliv partner - og læs mere om Erhverv Norddanmarks partnere


hvid pil Medlemskab

Sådan kommer du med, det får du ud af det og så lidt koster det


International

We aim to be the region’s most significant business organisation

hvid pil Kontakt

Mød vores medarbejdere og se kontaktinformation her


Vedholdende kritik bliver nu imødekommet 

Af formand Rasmus Haugaard

Erhverv Norddanmark har længe – og med særlig kraft i forbindelse med nytårskuren med Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen primo januar 2025 – kritiseret niveauet i den kommunale erhvervsservice.

Nu ser det ud til, at bestræbelserne på at skabe bedre forhold for kommunens erhvervsliv endelig bærer frugt. I sit indledende indlæg i forbindelse med Erhverv Norddanmarks rådmandsmøde mandag 3. februar 2025 viderebragte Sundhed og Kultur-rådmand Jes Lunde nemlig nyheden, at der samme dag i budgetforligskredsen var vedtaget et ’meget markant løft af By og Land’. Og tre dage senere fulgte så den officielle meddelelse fra Aalborg Kommune, at erhvervslivet kan ’se frem til mere service og dialog om byggesager.’ 

Hos Erhverv Norddanmark er vi rigtigt glade for, at vores vedholdende kritik nu bliver imødekommet. Det er godt at konstatere, at der bliver lyttet til os og at det tydeligvis gør en forskel at turde kritisere forhold, man finder kritisable.

Ved offentliggørelsen af forligspartiernes beslutning gav borgmester Lasse Frimand Jensen udtryk for, at det er ’afgørende, at erhvervslivet i Aalborg Kommune har de bedste betingelser for at udvikle sig. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har fået flere kraftige opfordringer til at sætte mere fart på sagsbehandlingen i By og Land, så det bliver hurtigere og mere smidigt at få klaret byggesager. Det har vi lyttet til, og ønsker derfor at give en tillægsbevilling, så det bliver hurtigere at få den rette hjælp.’

Budgetforligspartierne har aftalt at anmode om en tillægsbevilling på 10 mio. kr. i 2025 og indarbejde 15 mio. kr. årligt i de efterfølgende år, hvilket kan lade sig gøre, fordi kommunes økonomi har udviklet sig positivt gennem 2024. kommunen oplyser, at de ekstra midler ’skal dække et øget pres på myndighedsområdet og bruges til at nedbringe sagsbehandlingstiderne for erhverv og borgerne. Derudover skal midlerne sikre, at By og Land kan håndtere nye projekter og afledte effekter af ny lovgivning.’

Udover de ekstra ressourcer er det aftalt mellem forligspartierne Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og SF, at forvaltningen skal have mere fokus på kulturen og kvaliteten i sagsbehandlingen.

Det sidste er helt i tråd med de bekymringer, som vi hørte ikke mindst Jes Lunde og hans kollega Vibeke Gamst fra Senior og Omsorg give udtryk for på rådmandmødet. Her sagde Vibeke Gamst blandt andet, at man ’for første gang har set et notat, der handler om andet end flere penge’, og at hun har tiltro til, at der nu er kan blive ryddet op. I samme forbindelse sagde Jes Lunde, at der er behov for en mere løsningsorienteret kultur og tilgang i forvaltningens sagsbehandling. Det blev sekunderet af Børn og Unge-rådmand Morten Thiessen, der understregede nødvendigheden af at stole på medarbejdernes faglighed og lade dem mærke, at politikerne har deres ryg. Og også hans opfordring var klar: ’Sig højt, at det er en erhvervsvenlig kommune, vi vil have’. Det er en tilgang, som vi kun kan bifalde.

Ifølge borgmesteren vil Aalborg Kommune indbyde Erhverv Norddanmark og Dansk Industri ’i et dialogforum for at kunne belyse, hvor vi kan forbedre sagsbehandlingen. Samtidig ønsker vi at forventningsafstemme servicen, så vi får et fælles billede af, hvad der er nødvendigt for at sikre en lovmæssig god sagsbehandling.’

Hos Erhverv Norddanmark glæder vi os både over beslutningen i forligskredsen og over den bebudede invitation til dialog.

Tillægsbevillingen bliver behandlet i By og Landskabsudvalget 13. februar 2025 og forventes at komme på byrådets dagsorden 10. marts 2025, så der er umiddelbart udsigt til en god fremdrift ad vejen mod en betydeligt bedre sagsbehandling i Aalborg Kommune.

Relaterede
nyheder

Skærmbillede 2025 02 07 Kl. 09.41.32
7. februar 2025

Vedholdende kritik bliver nu imødekommet

Erhverv Norddanmark har længe kritiseret niveauet i den kommunale erhvervsservice. Nu ser det ud til, at bestræbelserne på at skabe bedre forhold for kommunens erhvervsliv endelig bærer frugt.

Læs mere