hvid pil Arrangementer

Året igennem masser af arrangementer af særlig interesse for medlemmerne


hvid pil Erhvervspolitik

Vi realiserer erhvervspolitiske mærkesager af relevans for Nordjylland


hvid pil Elevate

Mød vores netværksgruppe for regionens yngre talenter og ildsjæle


hvid pil Nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og læs de seneste debatindlæg


Member to member

Gode tilbud fra medlem til medlem - skal vi ha' dit med?

hvid pil Partner

Bliv partner - og læs mere om Erhverv Norddanmarks partnere


hvid pil Medlemskab

Sådan kommer du med, det får du ud af det og så lidt koster det


International

We aim to be the region’s most significant business organisation

hvid pil Kontakt

Mød vores medarbejdere og se kontaktinformation her


Tilbage i førersædet

Af formand Rasmus Haugaard

Jeg blev oprigtigt glad, da jeg tidligere på måneden i Nordjyske læste de tanker, som Aalborgs relativt nye stadsarkitekt Jens Rex Christensen gør sig om udvikling af Aalborg by og kommune.
 
Min første tanke var, at nu – efter to år uden stadsarkitekt – er der endelig atter en visionær arkitekt i spidsen for denne del af den kommunale forvaltning. Og at nu kan der langt om længe igen tænkes store tanker og ikke mindst udvises mod. Selvfølgelig skal de kommende måneder og år vise, om det bliver til mere end ordene, men her og nu har jeg en fornyet tro på, at Aalborg kan komme tilbage i førersædet.
 
Det er godt at høre, at Jens Rex Christensen vil være ”en stadsarkitekt, der tør fylde” og at hans sigte er at være ”en, man kan hænge sin hat på arkitekturfagligt.” Alt for længe har det været uklart, hvad der har været retningen – om nogen overhovedet – og det er i længden ikke til at operere i for bygherrerne. Det er ødelæggende ikke blot for det enkelte projekt, men i et længere perspektiv også for byen og kommunen generelt og for den måde, som omverdenen opfatter den på.
 
Det er også rart at se stadsarkitekten sætte tingene i et tiltrængt perspektiv, både når vi taler højden på nyt byggeri og længden på gågader. Jeg kan kun være enig med Jens Rex Christensen i, at det er nødvendigt at diskutere, hvad ”højt” egentlig er – sammenlignet med eksisterende byggeri såvel som bygninger andre steder. 
 
Jeg hæfter mig ved, at stadsarkitekten i kraft af Aalborgs generelt lave beliggenhed taler for en naturbetinget nødvendig fortætning, så vi alene af den grund kommer til at bygge ”højere, tættere og mere forskelligartet”, ligesom der er et betydeligt behov for at se på udviklingen af oplandsbyerne, blandt andet i forbindelse med etableringen af Den Tredje Limfjordsforbindelse.
 
Opfordringen til politikerne skal være at lytte, fatte mod og sammen med stadsarkitekten sætte en retning for byudviklingen, der i enhver henseende kan bringe Aalborg tilbage i national førerposition.

Relaterede
nyheder

Aalborg Midt 1200Px (2) Preview
21. april 2026

Aalborg er godt på vej

I et indlæg i Nordjyske 10. august 2026 betegnede erhvervsdirektør Martin Hoxer temperaturen på erhvervsudviklingen i Aalborg som god. Det er jeg på mange stræk enig med ham i, for der er sket og sker rigtig mange ting i kommunen, som danner grundlag for optimisme. Supplerende til Martin Hoxers positivliste vil jeg nævne Aalborg Portlands massive opbygning af et CCS-anlæg, den fortsatte skalering af den i forvejen imponerende produktionsvirksomhed Omterra (tidligere Siemens Gamesa) godt på vej mod 3.000 medarbejdere suppleret af en stærk udvikling i nyere virksomheder som Space Inventor, XCI og TrackUnit. Og på det strukturelle plan den kraftige udbygning af den internationale afdeling under Skipper Clement Skolens vinger.

Læs mere